Pokeraften

En pokeraften er en hyggelig måde at samle vennerne på. Det behøver ikke engang at være i en weekend eller en fredag aften, det kan også være på en almindelig hverdag, hvor man mødes over et par kolde drinks og lidt godt at spise.

Man behøver ikke det store, men det er dog en god ide at have et pokersæt med chips. Så er det lidt nemmere at spille end med rigtige mønter, da man på et eller andet tidspunkt løber tør for mønter. Chipsene kan man veksle om til rigtige penge bagefter, hvis det er aftalt, at man spiller for penge.

Generelt skal man altid aftale på forhånd, hvor meget man maksimalt må spille for, og hvor store blinds skal være. Aftal også mulighederne for re-buys og måske hvor lang tid, der skal spilles. Så undgår man diskussioner senere.

Mange har prøvet at spille poker på nettet eller måske på et casino, så i dag kender de fleste reglerne for poker. Men her er en kort gennemgang af spillet.

Dealeren (som skifter efter hver hånd i urets retning) giver to kort til hver spiller. Herefter skal der betales blinds – tvungne indsatser, som er forudbestemt og som kan stige under spillet. Den første spiller til venstre for dealeren skal betale small blind, mens den næste skal betale big blind. De øvrige spillere skal ikke betale.

Kortene placeres med værdien nedad, men spillerne kan selvfølgelig smugkigge og se hvilke kort, de har. Spilleren til venstre for big-blind har følgende valgmuligheder: Fold (opgive hånden), call (placere samme beløb som big blind) eller raise (placere en større indsats end big blind)


Den næste spiller til venstre har samme muligheder, dog må han ikke placere en indsats mindre end den forrige spiller for at ”calle”. Placeringen af indsatser fortsætter indtil hver spiller, som ikke har foldet, har lagt lige meget i puljen.

Herefter lægger dealeren tre kort på bordet (kaldes også ”the flop”)med billedsiden opad. Kortene kan man bruge til at sætte sammen med de to kort, man har på hånden, så man opnår den bedste pokerhånd bestående af i alt fem kort.

Efter floppet skal spillerne igen vælge mellem fold, call eller raise. Ligesom ved den første indsatsrunde skal alle spillere, der ikke har foldet, have placeret samme indsats, før man kan fortsætte.

Dealeren placerer endnu et kort på bordet, også kaldet ”the turn”. Igen skal de tilbageværende spillere placere deres indsatser ligesom ved de to første indsatsrunder.

Så kommer ”the river”, hvor dealeren lægger endnu et kort på bordet, hvilket er det sidste, som spillerne kan bruge. Spillerne kan for sidste gang placere deres indsatser.
Hvis der stadig er flere spillere tilbage, skal de vise deres kort, så det afgøres hvem der har den bedste pokerhånd. Spilleren med den bedste pokerhånd vinder puljen.

På en aften kan man faktisk nå at spille en del hænder – og sikkert også nå at tabe pengene. Med muligheden for re-buy kan man dog komme tilbage i spillet.

Spillere, der har mistet deres chips, kan også spille andre casinospil i stedet som f.eks. Caribbean Stud poker. Her behøver man kun to spillere, hvoraf den ene er dealer.

Også her gælder det om at få den bedste pokerhånd.

Lær reglerne her.

Andre interessante artikler:

Dette indlæg blev udgivet i Andre fester og tagget . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.